Analyse: Kansas City-sagen viser den ubehagelige side af bestyrelsesansvar
Seks tidligere bestyrelsesmedlemmer i Odense Øvelokaleforening risikerer et millionkrav efter Kansas City-sagen. Sagen rejser et principielt spørgsmål: Kan man både tage magten i en forening — og bagefter fralægge sig ansvaret?
Sagen om Odense Øvelokaleforening og Kansas City bliver i flere medier fremstillet som historien om frivillige ildsjæle, der nu risikerer økonomisk ruin efter at have sagt ja til en bestyrelsespost.
Det er uden tvivl en alvorlig og menneskeligt belastende sag for de involverede. Ingen bør ønske, at frivillige bestyrelsesmedlemmer ender med privat milliongæld, hvis de reelt har handlet ordentligt, stillet relevante spørgsmål og været ført bag lyset.
Men den offentlige fortælling om sagen har også en anden side, som risikerer at drukne i sympatien.
For en bestyrelsespost er ikke bare en titel. Det er ikke bare et navn på et stykke papir. Og det er ikke bare et frivilligt skulderklap fra medlemmerne.
En bestyrelse er foreningens ledelse mellem generalforsamlingerne. Det er bestyrelsen, der har fået medlemmernes tillid til at føre tilsyn med foreningens drift, økonomi, ledelse og forpligtelser over for myndigheder og tilskudsgivere.
Derfor bliver Kansas City-sagen principiel langt ud over Odense.
Frivillig — men ikke ansvarsfri
Tidligere formand Jesper Bøggild-Christensen har i omtalen af sagen fremstået som en af de personer, der nu risikerer at blive ramt meget hårdt økonomisk. Det er forståeligt, at han forsøger at forklare sin og bestyrelsens position. Det er også forståeligt, at han peger på den tidligere direktør, som i byretten er dømt for at have manipuleret medlemslister og skaffet foreningen for store kommunale tilskud.
Men det afgørende spørgsmål er ikke kun, hvad direktøren gjorde.
Det afgørende spørgsmål i erstatningssagen er også, hvad bestyrelsen gjorde — og hvad bestyrelsen undlod at gøre.
En bestyrelse kan naturligvis uddelegere opgaver. Den kan ansætte en direktør. Den kan bruge bogholder, administration og revisor. Men den kan ikke uden videre uddelegere selve ansvaret for at føre tilsyn.
Hvis en bestyrelse modtager offentlige midler på baggrund af medlemstal, alder, aktivitet eller andre oplysninger, må det være en kerneopgave at sikre, at der findes troværdige kontroller. Ikke nødvendigvis ved selv at tælle hvert eneste medlem, men ved at kræve dokumentation, stille opfølgende spørgsmål og sikre, at der er en reel sammenhæng mellem tallene og virkeligheden.
Det er netop her, offerfortællingen bliver problematisk.
For når man som bestyrelsesmedlem siger ja til posten, siger man også ja til magten. Man får adgang til beslutningerne. Man kan ansætte, afskedige, godkende, spørge, kræve materiale, indkalde til møder og sætte økonomi på dagsordenen.
Med den magt følger et ansvar.
Det handler ikke om at straffe frivillighed
Det er vigtigt at understrege, at ingen af de tidligere bestyrelsesmedlemmer i den civile sag bør dømmes på forhånd. Det er domstolene, der skal afgøre, om der er handlet ansvarspådragende, og om der i givet fald er grundlag for et personligt erstatningsansvar.
Men det er lige så vigtigt at afvise den modsatte automatreaktion: at frivillige bestyrelsesmedlemmer nærmest på forhånd bør friholdes, fordi de ikke fik løn.
Frivillighed kan forklare, at man ikke arbejder som professionel direktør. Men frivillighed kan ikke i sig selv være et frikort fra ansvar.
Ellers ville medlemmer, kommuner, tilskudsgivere og offentligheden stå i en urimelig situation: De skulle have tillid til bestyrelser, der har kompetencen til at handle på foreningens vegne, men som samtidig kunne gemme sig bag, at posten var ulønnet, hvis noget gik galt.
Det hænger ikke sammen.
Foreningsdemokrati bygger på tillid. Men tillid kræver kontrol. Og kontrol kræver, at bestyrelsen faktisk udøver sin funktion.
Bestyrelsesmedlemmer skal ikke være pynt
Kansas City-sagen bør derfor ikke kun føre til medlidenhed med de involverede. Den bør også føre til en langt mere ærlig debat om, hvad en bestyrelse er.
Alt for mange foreninger behandler bestyrelsesposter som noget uformelt. Man vælges, fordi man kender nogen, fordi man gerne vil hjælpe, eller fordi ingen andre melder sig. Det kan være sympatisk nok. Men når foreningen håndterer store beløb, offentlige tilskud, ansatte, drift og myndighedskrav, er bestyrelsesarbejde ikke længere bare hyggeligt foreningsarbejde.
Så er det ledelse.
Og ledelse kræver mere end gode intentioner.
Det kræver referater, dokumentation, økonomiopfølgning, kritiske spørgsmål, klare tegningsregler, forsikringer, kontrol med tilskudsgrundlag og mod til at sige fra, hvis noget ikke virker rigtigt.
Hvis bestyrelsen ikke forstår tallene, må den kræve forklaring. Hvis dokumentationen ikke foreligger, må den kræve den fremlagt. Hvis direktøren eller andre ansatte sidder tungt på oplysningerne, må bestyrelsen insistere på indsigt.
Et bestyrelsesmedlem er ikke valgt for at nikke. Et bestyrelsesmedlem er valgt for at tage ansvar.
Den ubehagelige læring
Kansas City-sagen kan ende på flere måder. Retten kan nå frem til, at de tidligere bestyrelsesmedlemmer ikke har handlet ansvarspådragende. Retten kan også nå frem til, at nogle eller alle har forsømt deres tilsynspligt. Det ved vi endnu ikke.
Men uanset udfaldet bør sagen være et wakeupcall for foreningslivet.
Ikke fordi frivillige skal skræmmes væk fra bestyrelsesarbejde. Tværtimod. Foreninger har brug for mennesker, der vil tage ansvar.
Men netop derfor skal vi holde op med at tale om bestyrelsesposter, som om de er ufarlige ærestitler.
Man kan ikke både ønske sig bestyrelsens beslutningsmagt og samtidig fremstille ansvaret som urimeligt, når virkeligheden bliver alvorlig.
Den tidligere formand og de øvrige bestyrelsesmedlemmer har naturligvis ret til at forsvare sig. De har også ret til sympati, hvis de reelt blev ført bag lyset.
Men offentligheden har også ret til at stille det spørgsmål, som enhver forening bør stille sin egen bestyrelse:
Hvad gjorde I faktisk for at føre tilsyn?
Og hvis svaret er, at man stolede på andre, så er næste spørgsmål endnu vigtigere:
Var det nok?
Læs og se nærmere her:
Bestyrelsesarbejde er ikke farligt — hvis man passer sit ansvar
Odense Kommune forsøger nu at berolige foreningslivet efter Kansas City-sagen. Men kommunens egen formulering rammer samtidig sagens kerne: Bestyrelsesarbejde er overskueligt, hvis man handler fornuftigt og er bevidst om sit ansvar.
Kansas City-sagen har skabt uro i foreningslivet. Det er forståeligt.
Når frivillige bestyrelsesmedlemmer risikerer et millionkrav efter en bestyrelsespost i en forening, kan det få mange til at spørge sig selv, om det overhovedet er værd at engagere sig i frivilligt bestyrelsesarbejde.
Men det er netop her, debatten risikerer at køre af sporet.
For budskabet bør ikke være, at frivilligt bestyrelsesarbejde er farligt. Budskabet bør være, at bestyrelsesarbejde er et ansvar.
Det fremgår også af Odense Kommunes eget nyhedsbrev til foreningerne, hvor kommunen forsøger at berolige de frivillige bestyrelser efter sagen mod den tidligere bestyrelse i Odense Øvelokaleforening.
Kommunen skriver, at man har forståelse for, at sagen kan virke voldsom og give rystelser rundt omkring i foreningernes bestyrelser. Men kommunen understreger samtidig, at bestyrelsesarbejde fortsat er fuldt ud overskueligt, så længe man agerer fornuftigt og er bevidst om sit ansvar som bestyrelsesmedlem.
Den formulering er vigtig. For den flytter fokus fra frygt til ansvar.
Bestyrelsesarbejde er ikke en passiv titel
Der er ingen grund til at skræmme frivillige væk fra foreningslivet. Foreninger har brug for mennesker, der vil tage ansvar, stille op og bruge tid på fællesskabet.
Men der er heller ingen grund til at romantisere bestyrelsesarbejde som noget ufarligt og uforpligtende. En bestyrelse er ikke pynt. Den er foreningens ledelse mellem generalforsamlingerne.
Når en forening modtager offentlige tilskud, har ansatte, indberetter medlemstal, administrerer penge og træffer beslutninger på medlemmernes vegne, følger der ansvar med. Ikke fordi man nødvendigvis skal kunne alt selv, men fordi man skal forstå, hvornår man skal spørge, kontrollere og kræve dokumentation.
Det er ikke urimeligt. Det er selve opgaven.
Fornuftigt bestyrelsesarbejde er ikke raketvidenskab
Odense Kommunes formulering bør læses som en praktisk påmindelse til alle foreninger. Bestyrelsesarbejde er fortsat overskueligt, hvis man handler fornuftigt.
Det betyder blandt andet, at man ikke bare nikker til bilag, budgetter, tilskudsansøgninger og medlemsopgørelser uden at forstå, hvad man godkender.
Det betyder, at man kræver ordentlige referater. Det betyder, at man spørger ind til tal, der virker uklare. Det betyder, at man sikrer sig, at der er sammenhæng mellem de oplysninger, foreningen sender til kommunen, og den virkelighed, oplysningerne bygger på. Det betyder også, at man som bestyrelsesmedlem må sige fra, hvis man ikke får den nødvendige indsigt.
Det er ikke udtryk for mistillid. Det er ansvarlighed.
Sagen viser behovet for bedre bestyrelseskultur
Kansas City-sagen bør derfor ikke kun ses som en sag om økonomisk ruin og frivillige bestyrelsesmedlemmer under pres.
Den bør også bruges som anledning til at styrke bestyrelseskulturen i danske foreninger.
Alt for ofte bliver bestyrelsesposter behandlet som noget, man tager, fordi “nogen jo skal gøre det”. Men hvis foreningen håndterer store beløb, offentlige midler eller ansatte, er det ikke nok, at bestyrelsen består af velmenende mennesker.
Der skal være struktur. Der skal være kontrol. Der skal være dokumentation. Der skal være en klar forståelse af, hvem der har ansvar for hvad.
Odense Kommune oplyser nu, at Fritidssekretariatet i løbet af efteråret igen vil sætte fokus på bestyrelsens ansvar og pligter og udvikle værktøjer, der kan understøtte bestyrelserne fremover.
Det er positivt. Men det viser også, at sagen har ramt et ømt punkt i foreningslivet.
Frivillighed fritager ikke for omtanke
Den vigtigste lære af Kansas City-sagen er ikke, at man skal undgå bestyrelsesposter. Den vigtigste lære er, at man skal tage dem alvorligt. Frivillighed gør indsatsen værdifuld. Men frivillighed gør ikke ansvaret ligegyldigt.
Hvis man som bestyrelsesmedlem handler fornuftigt, stiller spørgsmål, kræver dokumentation og er bevidst om sit ansvar, er bestyrelsesarbejdet fortsat overskueligt.
Men hvis man tror, at bestyrelsesarbejde bare handler om at sidde med ved bordet, uden reelt at føre tilsyn, så har Kansas City-sagen vist, hvor galt det kan gå.
Det er ikke en trussel mod foreningslivet. Det er en nødvendig påmindelse om, at tillid og ansvar hører sammen.
Læs nærmere her: Fritidssekretariatets nyhedsbrev juni 2026 (Odense Kommune)