Bestyrelsesmedlemmer levede ikke op til deres ansvar – holdes nu personligt ansvarlige

Bestyrelsesmedlemmer levede ikke op til deres ansvar – holdes nu personligt ansvarlige

Seks frivillige bestyrelsesmedlemmer i Odense Øvelokaleforening er den 27. august 2026 ved dom blevet gjort personligt erstatningsansvarlige, selv om det var foreningens daværende direktør, der stod bag de urigtige oplysninger til Odense Kommune. Dommen er en påmindelse om, at en bestyrelse ikke nødvendigvis slipper for ansvar, fordi arbejdet er overladt til andre.

Man behøver ikke selv at have snydt, bedraget eller afgivet urigtige oplysninger for at kunne blive holdt personligt ansvarlig som bestyrelsesmedlem.

Det er en af de væsentlige pointer i dommen fra Retten i Odense i sagen om Odense Øvelokaleforening og spillestedet Kansas City.

Foreningen havde gennem flere år modtaget for store kommunale tilskud. Det var den daværende direktør Thomas Aarup, der stod for tilskudsansøgningerne og de oplysninger om blandt andet medlemstal og alder, som tilskuddene blev beregnet ud fra.

Bestyrelsesmedlemmerne var ikke dem, der manipulerede oplysningerne. Alligevel nåede retten frem til, at de havde et selvstændigt ansvar, som de ikke havde levet op til.

Det er dét, der gør sagen interessant for andre foreninger.

Man kan uddelegere arbejdet – men ikke nødvendigvis ansvaret

Bestyrelser uddelegerer hele tiden opgaver. Det er både normalt og nødvendigt.

En direktør tager sig måske af den daglige drift. En administrator står for økonomien. En kasserer betaler regninger, en bogholder fører regnskabet, og en medarbejder søger offentlige tilskud.

Det betyder ikke, at bestyrelsen selv skal kontrollere hvert eneste bilag eller udføre alle opgaver ned i mindste detalje.

Men bestyrelsen skal have en reel mulighed for at føre tilsyn.

I Kansas City-sagen fandt retten, at bestyrelsesmedlemmerne havde indrettet arbejdet på en måde, hvor de i praksis havde afskåret sig selv fra at kontrollere de oplysninger, der lå til grund for tilskudsansøgningerne.

At opgaven var overladt til direktøren, fritog dem ikke.

Den sondring er vigtig:

Man kan uddelegere arbejdet. Man kan ikke nødvendigvis uddelegere ansvaret.

For en bestyrelse skal kunne stille spørgsmål, kræve dokumentation og følge med i de forhold, der har væsentlig betydning for foreningens økonomi og forpligtelser.

Hvis en forening modtager betydelige offentlige tilskud på baggrund af bestemte oplysninger, bør bestyrelsen derfor også have en rimelig forståelse af, hvordan oplysningerne bliver til, og hvordan de bliver kontrolleret.

Manglende viden er ikke altid et forsvar

En naturlig reaktion fra et bestyrelsesmedlem kan være: “Jeg vidste jo ikke, at noget var galt.”

Men bestyrelsesansvar handler ikke kun om, hvad man faktisk vidste.

Det kan også handle om, hvad man burde have undersøgt, og hvordan man reagerede på de oplysninger, man havde adgang til.

Folkeoplysningsloven åbner direkte mulighed for personligt ansvar, hvis et tilbagebetalingskrav skyldes en retsstridig handling eller undladelse, som kan tilregnes et bestyrelsesmedlem som forsætlig eller uagtsom.

Det er altså ikke nødvendigt, at et bestyrelsesmedlem bevidst har været med til at snyde.

Også manglende handling kan få betydning.

Det gælder ikke kun økonomi.

En bestyrelse skal naturligvis selv holde sig inden for foreningens vedtægter og gældende lovgivning. Men den bør også reagere, hvis den bliver gjort opmærksom på forhold, der kan være i strid med reglerne.

Det kan være mulige vedtægtsbrud, ulovlige dispositioner, økonomiske uregelmæssigheder eller beslutninger, som bestyrelsen måske slet ikke har kompetence til at træffe.

Det kan også være kritik fra foreningens medlemmer.

Et medlem har selvfølgelig ikke automatisk ret, blot fordi der bliver fremsat en påstand. Men hvis kritikken er konkret, dokumenteret eller på anden måde giver anledning til tvivl, bør bestyrelsen undersøge den.

Hvis kritikken senere viser sig at være berettiget, kan det få betydning, om bestyrelsen på forhånd var blevet advaret – og hvad den gjorde med den viden.

Der er stor forskel på at undersøge en kritik og efterfølgende konstatere, at den ikke holder, og på helt at ignorere dokumenterede indsigelser.

Bestyrelsen er et fælles organ – men ansvaret kan være individuelt

En bestyrelse træffer sine beslutninger som et samlet organ, men den består af personer, der hver især er valgt til at udføre et hverv.

I mange foreninger vælges bestyrelsesmedlemmer enkeltvis på generalforsamlingen. Det giver også god mening. Et bestyrelsesmedlem er ikke valgt for ukritisk at følge formanden eller resten af bestyrelsen.

Medlemmerne skal kunne stille spørgsmål til hinanden, udfordre beslutninger og reagere, når de mener, at noget er forkert.

Bestyrelsen skal selvfølgelig kunne samarbejde. Men samarbejde er ikke det samme som, at alle altid skal være enige eller dække over hinandens fejl.

Tværtimod er det en del af sikkerheden ved at have flere personer i en bestyrelse, at beslutninger kan blive prøvet af flere øjne.

Det får også betydning, hvis noget senere går galt.

Forestil dig en bestyrelse med seks medlemmer, hvor fem stemmer for en disposition, mens det sjette medlem mener, at beslutningen er i strid med vedtægterne eller lovgivningen.

Det pågældende medlem gør tydeligt opmærksom på problemet, stemmer imod og kræver sin indsigelse ført til referatet.

Hvis beslutningen senere viser sig at være ulovlig og medfører et økonomisk tab, vil det medlem stå i en anden situation end de fem, der stemte for.

Et eventuelt ansvar må nemlig vurderes i forhold til det enkelte medlem: Hvad vidste vedkommende? Hvordan stemte vedkommende? Blev der protesteret? Forsøgte medlemmet at få forholdet undersøgt eller beslutningen stoppet?

Derfor kan bestyrelsesreferater få langt større betydning, end mange måske forestiller sig.

Referatet kan vise, hvem der sagde fra

Et referat er ikke kun dokumentation for, at et møde fandt sted.

Det kan senere vise, hvem der stod bag en beslutning, og hvem der gjorde indsigelse.

Hvis et bestyrelsesmedlem mener, at en beslutning er ulovlig, vedtægtsstridig eller uforsvarlig, bør det fremgå tydeligt af referatet. Det samme gælder, hvis medlemmet stemmer imod eller kræver yderligere undersøgelser.

På den måde kan referatet dokumentere forskellen mellem et medlem, der aktivt støttede en beslutning, et medlem der forholdt sig passivt, og et medlem der faktisk forsøgte at forhindre den.

Det betyder ikke, at et enkelt “nej” i et referat automatisk fritager et medlem for ethvert ansvar.

I alvorlige situationer kan det være nødvendigt at gøre mere. Det kan eksempelvis være at kræve sagen undersøgt, indhente juridisk rådgivning, forlange et nyt møde eller i sidste ende overveje sin egen position i bestyrelsen.

Men en dokumenteret indsigelse kan være helt central, hvis nogen senere skal vurdere, hvad det enkelte bestyrelsesmedlem faktisk gjorde.

Loyalitet betyder ikke, at man skal tie

Der findes bestyrelser, hvor uenighed bliver betragtet som illoyalitet.

Det er en dårlig bestyrelseskultur.

Et bestyrelsesmedlems loyalitet bør først og fremmest være rettet mod foreningen og det ansvar, medlemmet har påtaget sig – ikke mod et bestemt bestyrelsesflertal eller en formand.

Hvis en formand, kasserer, administrator, direktør eller et andet bestyrelsesmedlem foretager noget, som kan skade foreningen eller være i strid med reglerne, bør spørgsmålet undersøges.

Det skal ikke dækkes over for at bevare “roen”.

Det samme gælder kritik fra medlemmerne. Bestyrelsen behøver ikke være enig i kritikken, men den bør forholde sig til den, hvis der er noget konkret at undersøge.

En bestyrelse, der automatisk lukker rækkerne, når et medlem rejser et problem, risikerer at gøre sig selv blind.

Frivillighed ændrer ikke på ledelsesansvaret

Kansas City-sagen har naturligt nok fået stor opmærksomhed, fordi bestyrelsesmedlemmerne arbejdede frivilligt.

Det gør konsekvenserne alvorlige for de berørte.

Men det ændrer ikke ved, at en bestyrelse har en ledelsesfunktion.

Et frivilligt bestyrelsesmedlem behøver ikke være jurist, revisor eller professionel virksomhedsleder. Men vedkommende skal tage hvervet alvorligt.

Det indebærer blandt andet at følge økonomien, stille spørgsmål, kræve dokumentation og reagere, hvis noget virker forkert.

Det indebærer også at sikre, at en enkelt person ikke får så meget kontrol over økonomi, administration eller myndighedskontakt, at resten af bestyrelsen reelt mister overblikket.

Hvis kun kassereren har adgang til banken, kun formanden ser myndighedsposten, eller kun administratoren kender grundlaget for store økonomiske dispositioner, har bestyrelsen skabt en sårbar konstruktion.

Kontrol er ikke udtryk for mistillid.

Det er en del af ledelsen.

En dom, andre bestyrelser bør lære af

Kansas City-sagen giver derfor anledning til nogle ret enkle spørgsmål, som de fleste bestyrelser med fordel kan stille sig selv.

Ved bestyrelsen, hvilke oplysninger der bliver sendt til myndigheder og tilskudsgivere? Kan tallene dokumenteres? Har flere end én person adgang til væsentlige økonomiske oplysninger? Bliver usædvanlige forhold undersøgt? Bliver kritik fra medlemmer taget seriøst, når den er konkret? Og bliver uenighed internt i bestyrelsen faktisk dokumenteret?

Ingen bestyrelse kan garantere, at der aldrig bliver begået fejl eller snydt af en ansat.

Men en bestyrelse kan indrette sit arbejde sådan, at den har en reel mulighed for at opdage problemer og reagere på dem.

Det er måske den vigtigste lære af dommen fra Retten i Odense.

De seks bestyrelsesmedlemmer var ikke dem, der ifølge retten manipulerede medlemslisterne.

Alligevel fandt retten, at de ikke havde levet op til den kontrol og det tilsyn, som fulgte med deres bestyrelsesposter.

Bestyrelsesansvar handler derfor ikke kun om selv at holde hænderne rene.

Det handler også om at holde øje med den forening, man har sagt ja til at være med til at lede – og om at sige fra, når noget ikke ser rigtigt ud.

Læs nærmere her:

• Analyse: Kansas City-sagen viser den ubehagelige side af bestyrelsesansvar
• Frivillige skal betale millionbeløb (TV2 Fyn)
• Dommen er kommet: Frivillig bestyrelse taber retssag, oplyser kommune (TV2 Fyn)
• Frivillige levede ikke op til ansvar og kan stå med millionregning (Ni News)
• Bestyrelsens ansvar og pligter (Odense Kommune)
• Styrk det gode samarbejde og vær opmærksom på bestyrelsesansvar (Ret & Råd Advokater)